Byvandring med udsigt
Byen Qaqortoq ligger for enden af en lang halvø. Omkring den ligger flere lave øer og skær, og der er bare ca. 15 km ud til åbent hav. Beliggenheden betyder at vejret er mere ustadigt med regn og tåge end længere inde i fjorden som ved Narsarsuaq og Qassiarsuk, der næsten har fastlandsklima sammenlignet med Qaqortoq. Men der er også mange dage med sol om sommeren i Qaqortoq, og især på dage hvor morgentågen letter, viser Qaqortoq sig fra sin allersmukkeste side, når solen får magt og skinner på de farvestrålende huse, og duggen sidder og glimter i blomster og græs.


Qaqortoq er ikke større end at du snildt kan gå rundt og opleve selve byen til fods på nogle timer, men du får hurtigt gået en del højdemeter op og ned, da byen har spredt sig op af fjeldskråningerne hele vejen rundt. På kortet herunder kan du klikke på de forskellige ikoner og se lidt mere om nogle af stederne.
Mange af Qaqortoqs attraktioner ligger centralt rundt om torvet med springvandet, hvor også de ældste huse fra kolonitiden ligger. Her kan du sidde sammen med lokale såvel som andre turister på én af de mange bænke og betragte forbipasserende strømme fra den ene del af byen til den anden. Du kan kigge over til Brættet, hvor fiskere og fangere sælger deres produkter. Du kan besøge museet (der ligger i den gamle kolonibestyrebolig lige ved torvet), eller du kan gå en tur over de gamle broer og hen til byens ældste kirke; Frelserens Kirke, der om sommeren ligger smukt i et blomsterflor ned til elven, som kommer inde fra søen Tasersuaq.



Men en byvandring rundt i Qaqortoq er først og fremmest en tur op og ned ad de stejle veje, på stier og trapper mellem huse, haver og blomstrende grøftekanter. Det er her du får et lille indblik i, hvordan det er at bo i Qaqortoq, og det er også på sådan en rundtur, at du opdager det ene kunstværk efter det andet hugget ind i byens klipper.


Projektet Sten & Menneske begyndte i sommeren 1993, hvor den lokale kunstner Aka Høegh igangsatte et projekt, hvor 11 nordiske billedkunstnere i løbet af sommeren skabte hver deres skulptur i klipperne rundt omkring i byen. Siden da er der hvert år kommet flere til, så der i dag er op mod 40 forskellige kunstværker, og det er en sjov udfordring at finde dem på en vandretur gennem byen.
Aka Høegh selv har lavet de to udsmykninger på klipperne til højre bagved turistkontoret. Det med ansigterne, som hedder: Udsyn – Indsigt, og året efter relieffet med de forskellige hvaler, som hun har kaldt: De kom.


Hvis du vil se mere fra Aka Høegh, kan du gå forbi Campus Kujalleq, og hvis der er åbent, finder du i aulaen et virkeligt flot vægmaleri/frise, der strækker sig hele vejen rundt oppe under loftet. Billedet beskriver skabelsen; jorden der bliver til, dyrene der kommer – både på land og i vandet, mørket, lyset og mennesket. En rigtig flot oplevelse at få med!



Qaqortoq er naturligt nok en populær by blandt krydstogtskibe. Særlig i august måned ankommer der nærmest skibe hver anden dag, og det kan virke lidt overvældende, når byens indbyggertal på godt 3000 mennesker bliver fordoblet med et enkelt skibs anløb! Hvis du er her på sådan en dag, er det mest fornuftige du kan gøre at vandre op på et af byens udsigtspunkter. Her kan du forunderligt nok betragte det hele lidt på afstand og helt for dig selv! Stort set ingen af gæsterne fra krydstogtsskibene finder herop, og der er ellers flot udsigt over byen og det omkringliggende fjordsystem.

Harefjeld
Harefjeldet (Alanngorsuaq) er det højeste punkt umiddelbart vest for Qaqortoq. Du følger vejen (Kirkegårdsvej) op forbi kirkegården, hvorfra der allerede er smuk udsigt tilbage over byen. Herfra fortsætter du op til den gamle telestation (lang grøn bygning), der faktisk er en del af museet, og bag ved bygningen fortsætter du på sti op mod toppen med masten. Det er let terræn at gå i, med antydning af sti og varder undervejs. Du kan gå retur samme vej, eller du kan fortsætte (udenfor sti) ned enten mod fjorden, hvor du kan følge vejen langs kysten tilbage til Qaqortoq, eller du kan søge mod nordvest ned til det flade område ved søen Tasersuaq, og følge denne tilbage til byen.
Længde (samme vej op og ned): Ca. 5 km. t/r. Op/ned: 212 m.
Se i øvrigt kortet øverst på siden.


Peters Varde og Alleruusannguit
Fjeldtoppene øst for Qaqortoq består af flere toppe med varder på, hvor det kan være lidt svært at fornemme hvilken der egentlig er den højeste, men de er alle fine udsigtspunkter både over byen samt landskabet længere mod sydøst. Du kan starte med at følge den lange vej; Prinsesse Benediktesvej, som snor sig op i den bydel af Qaqortoq, der også af nogen bliver kaldt for ”Beverly Hills”, da nogle af de største villaer og huse ligger her. Der hvor vejen slutter, kan du fortsætte opad i terrænet. Gå efter den sydligste varde, hvor der også er et udsigtspunkt med en kikkert. Følg herefter alle de øvrige varder mod nord over til toppen Alleruusannguit. Herfra kan du følge en sti, der kommer ned forbi fodboldbanen, og du kan vandre gennem kvarteret omkring Peter Høeghs vej med nogle af de virkelig flotte træhuse og haver med beplantninger, som Qaqortoq er så berømt for.
Længde: Ca. 4 km t/r. Op/ned: 202 m.
Se i øvrigt kortet øverst på siden.



Blandt øvrige vandreture omkring Qaqortoq er det tit den ca. 10 km. lange tur rundt om Storsøen (Tasersuaq), der bliver anbefalet. Vi synes dog ikke denne tur er specielt spændende eller flot, og anbefaler derfor de 2 her ovenfor nævnte vandreture, som mere varierede ture med flotte udsigter.
Gå tilbage til kortet over Sydgrønland hvor du finder flere artikler.