Carmargue
Camargue er noget helt for sig selv og meget anderledes end resten af Frankrig. Enorme marskområder, laguner og strandenge ligger side om side med rismarker, der er nøje kontrolleret med kanaler og vandingssystemer. Sorte tyre med lange horn opdrættes halvvildt på engene sammen med de hvide Camargue heste, og i vådområderne går de lyserøde flamingoer på deres lange stilethæle og leder efter små krebsdyr. Det er her, den store flod Rhônen løber ud i Middelhavet og danner Vesteuropas største floddelta. Der er et meget vigtigt område både for trækfugle og ynglefugle, og derfor er store dele også udlagt som fuglebeskyttelsesområde. Men sammen med den sårbare natur eksisterer en masse gamle traditioner.
Risdyrkning i Camargue
Det er ikke fordi at landbruget i Camargue har haft de bedste betingelser. Tørke om sommeren, en tung og saltholdig lerjord, og periodiske oversvømmelser fra Middelhavet er nogle af udfordringerne. Men fra midten af 1800tallet begyndte landmænd for alvor at udnytte ferskvandet fra Rhônen til at overrisle marker og dyrke ris. Og de opdagede, at efter et år med ris og store mængder ferskvand, var jorden blevet så afsaltet, at det blev muligt at dyrke andre korn- og foderafgrøder, på de samme marker. Siden er risdyrkning i Camargue blevet et vigtigt aktiv. Det er ikke fordi, der er tale om en stor og intensiv produktion sammenlignet med f.eks. den på den italienske Po-slette, men risdyrkerne i Camargue har specialiseret sig i en mindre produktion af specielt udvalgte kvalitetssorter, som de med fødevaremærker kan sælge til en god pris. Samtidig bidrager risdyrkningen til et meget varieret miljø ved at reducere saltniveauet i jorde og vandhuller. Det øger antallet af økosystemer og arter i hele Camargue, og der er i dag et tæt samarbejde og kontrakter mellem landbruget og den regionale naturpark.
Sorte tyre og hvide heste
Men landbruget i Camargue er mere end ris. I den vestlige og nordlige del, på de lidt højere beliggende og sandede jorde, dyrker man også vin. Og ude på de yderste marskjorde og græsenge bliver der opdrættet kvæg. Det er sorte tyre med lange horn, hvor de bedste bliver udvalgt til den lokale tyrefægtning; Courses Carmarguaise. Resten bliver brugt til kødproduktion, som bliver AOP mærket (beskyttet oprindelse). De lokale gør meget ud af at forklare overfor turister, at tyren ikke bliver udsat for blodig vold. Showet går ud på, at en flok mænd samler point ved at fjerne nogle små bånd, der er blevet sat fast i panden på tyren og rundt om dens horn, ofte mens de springer for livet. De fremhæver også at en tyr kun deltager 6-7 gange om året, og ellers lever et langt liv (op til 15 år) i det fri på engene i Camargue.
Ved siden af tyrene lever de hvide Camargue heste. Det er en hårdfør race, der er tilpasset det varme og tørre miljø, hvor deres føde består af siv og grove strandplanter mere end friskt, grønt græs. Hestene har været en vigtig hjælper til at drive kvæget samme over de store vidtstrakte arealer. De har været brugt til optræden og shows af de lokale cowboys, men også som arbejdshest i landbruget i gamle dage. Og i dag er de en stor del af turismen. Der findes et utal af steder i Camargue, hvor du kan komme på ridetur og udleve drømmen om at galopere på stranden ud i solnedgangen på en hvid hest!
Saltindustri
En anden gammel og stærk tradition i Camargue er udvinding af salt. Det startede helt tilbage i antikken omkring 400 år før vor tidsregning og er fortsat op igennem Middelalderen og frem til i dag. Det er det gode vejr om sommeren, med masser af sol og varme og ikke særlig meget nedbør, der gør området så ideelt til saltproduktion. Ved at grave kanaler, har man kunne lede saltvandet fra Middelhavet ind i lave bassiner, hvor fordampningen over sommeren har øget saltkoncentrationen, og om efteråret kunne der så indsamles tykke lag af salt fra fladerne. Fra midten af 1800tallet blev processen industrialiseret og en landsby som Salin-de-Giraud opstod med fabrik og huse til arbejdere i saltindustrien.
I dag foregår der stadig industriel udvinding af salt ved Saline de Giraud. Der er et udkigspunkt på vejen ned mod stranden Plage de Piemanson, hvor du kan se de enorme hvide bjerge af opsamlet salt, og har du cykel med, kan du også tage på en cykeltur på grusvejene mellem kanaler og saltbassiner.
Ligesom med ris bidrager saltproduktionen på sin egen måde til at sikre levesteder for et af Camargues andre vartegn; den lyserøde flamingo. Gennem de sidste 40 år har flamingoernes to foretrukne ynglesteder i Camargue været midt i de store saltindvindingsområder ved Salin-de-Giraud og Aigues-Mortes. Saltproduktionen er med til at bevare det miljø, som flamingoen trives i. Det gælder både med hensyn til føde, hvor en stor algekoncentration i saltbassinerne giver næring til de krebsdyr, som igen er føde for flamingoen – og som giver dem den lyserøde farve! Men også i form af beskyttede områder til redepladser.
Læs om vores Rejsetips for Camargue.
Eller gå tilbage til kortet over Frankrig.