Hvem er Passepartout?
Jean PASSEPARTOUT er den pligtopfyldende tjener i Jules Vernes roman: Jorden rundt i 80 dage.
PASSE PARTOUT kan på fransk oversættes til; at kunne ”komme forbi alle steder”.
PASSEPARTOUT er også vores Peugeot autocamper. Vi gav ham navnet, efter vores første tur gennem et smalt fransk bjergpas – vejen mellem Saint-Sauveur-sur-Tinnée og Beuil i Mercantour i Sydfrankrig.
Og det er hermed også blevet navnet på denne rejseblog.


Hvem er vi?
Vi hedder Jacky og Birgitte, og vi har en fælles passion for at vandre og opholde os i bjergområder.
Vi bor sammen i Narsarsuaq, som er stedet du lander, hvis du flyver til Sydgrønland. Det er en bygd med ca. 100 indbyggere, der ligger godt beskyttet i bunden af en lang fjord. Her boede nordboerne også for 1000 år siden, og i dag græsser der stadig får på de grønne fjeldskråninger. Og så har vi en gletscher i ”baghaven”, som vi kan gå ind til på et par timer!
På denne side kan du først og fremmest læse om vores rejseoplevelser i forbindelse med vandreture. Det er i Grønland, som har været vores hjem i henholdsvis 45 og 20 år, og så er det i Frankrig, hvor vi gennem de sidste flere år, bl.a. har udforsket de sydlige Alper i vores ”vinterferie” i perioden september til december.
I efteråret 2019 anskaffede vi os så vores autocamper Passepartout, og med den som udgangspunkt og base, ligger mange flere natur- og bjergområder i Europa nu åbne for os i fremtiden.
Du er altid velkommen til at skrive til os med spørgsmål eller kommentarer. Det gør du på: info@passepartout.nu



Nyeste ture i dagbogsform
Alperne kalder 2023 – er i gang lige nu!
Vinterweekend Vestsjælland. Februar 2021
Alle Artikler
Læs alle vores rejseartikler her.
Nyt på hjemmesiden
Aug. 2023
Se billeder fra vores nye Drømmetur til Motzfeldt Sø II
Jan. 2023
Læs om vores oplevelser på Korsika og Sardinien i efteråret 2022
Jan. 2023
Se nogle af vores nye vandreture i Alperne fra efteråret 2022. I Savoie, Queyras og Mercantour
Aug. 2022
Efter endnu en sommer i Sydgrønland, er der nye vandreture til inspiration. Bl.a. en Drømmetur til Motzfeldt Sø, fjeldtoppen Natinnguaq og Vandreture ved Narsaq.