Mellem Lot og Dordogne
På vores tur i området mellem floderne Lot og Dordogne kørte vi på nogle af de smukkeste små veje, vi har kørt på endnu. Ikke drabelige og storslåede bjergveje som i Alperne, men smalle veje med stendiger langs siden og efterårsgyldne lave egetræer. De førte os gennem et tørt og undseeligt landskab, med kastanjer, valnødder og vinstokke samt små flokke med geder og får. Floderne er brede og snor sig dovent afsted, og på en isoleret klippetop ligger et gammelt slot, der måske er beboet, måske er det forladt? Vi valgte de mindste veje og endte den første aften ved den lille landsby Saint-Circ-Lapopier ved floden Lot.
Klik på et ikon på kortet, for at få mere at vide.
Der er mange velbevarede landsbyer i Lot og Dordogne, og endnu engang besøger vi et område af Frankrig med sin helt egen arkitektur og byggestil. Husene har blege kalkstensfacader og tage af små, rødbrune tegl-spåner, med en masse kviste, tårne og dueslag. Mange landsbyer er totalt friholdt for nybyggeri, så det er nærmest som et lille frilandsmuseum at gå rundt i. Foruden Saint-Circ-Lapopier besøgte vi pilgrimsbyen Rocamadour og den lille landsby Carennac ved floden Dordogne, men disse er bare et lille udpluk af mange stemningsfulde og meget fotogene landsbyer.
Området mellem Lot og Dordogne er ret fint at opleve med en autocamper, da vejene, landskabet og landsbyerne, du kommer forbi, er selve seværdighederne. Men det er også et rigtig fint landskab at cykle igennem. Cykelture langs med floder er som regel forholdsvis flade, uden alt for mange bratte stigninger, og mange steder løber de gamle veje eller stier tæt på flodbredden og uden anden trafik. Mellem landsbyerne Saint-Circ-Lapopier og Bouzier kan man cykle og vandre på dele af den gamle pramsti Chemin de Halage, der i sin tid blev brugt af de heste og muldyr, der trak flodpramme op mod strømmen i floden Lot. Stien er flere steder hugget ind i kalkklipperne, og med morgentågen over floden, var det meget stemningsfuldt.
Lidt længere mod nord havde vi fundet en cykelrute, der går på en nedlagt jernbane langs med Dordogne. Vi parkerede i den lille landsby Peyrillac-et-Millac, hvor et ældre par gik og samlede valnødder, og cyklede så afsted på Voie Verte, som ruten hedder. Cykelstien snor sig mellem landsbyer, små marker med læhegn og gårde med skilte med stalddørssalg af Foie Gras. Ved byen Sarlat-la-Caneda vendte vi om, og fulgte nu små veje retur på den anden side af floden, for ikke at køre samme vej frem og tilbage. Tilbage ved Passepartout samlede de to ældre stadig valnødder, men det var vist konen, der havde samlet de fleste, for manden blev ved med at falde i snak med forbipasserende – og nu også os! Han havde været bonde i Dordogne hele sit liv, hvor han havde dyrket både tobak og kartofler. Nu samlede han valnødder, og hans søn avlede duer, som der også er en gammel tradition for i området, og som alle de fritstående duetårne og små dueslag på hustagene vidner om.
Vi fortsatte fra Dordogne op til den næste flod la Vézère og derfra videre mod nordvest til Vendée-kysten og derefter Bretagne.
Gå tilbage til kortet over Frankrig for at læse om flere af vores rejseoplevelser.