Tidevand og springtid
Tidevandet, altså forskellen mellem høj- og lavvande, opstår på grund af månens og solens tiltrækningskraft af jordens havoverflade. Det største tidevand varierer derfor med månens placering, og som hovedregel er det størst ved fuldmåne og nymåne, og det kalder man for springtid. Tidevandets størrelse afhænger også af, hvor på jorden du befinder dig. Det største forekommer i Fundybugten ved Canadas østkyst, det næststørste i den Engelske kanal.
Vi er vant til en tidevandsforskel på 2-3 meter i Sydgrønland, hvor vi bor. Vi tænker altid over, om det er høj- eller lavvande, når vi sejler, eller ligger jollen op på en strand, når vi fisker efter fjeldørreder i fjorden eller samler muslinger. Men vi er ikke vant til de enorme forskelle, som vi oplevede i Normandiet i efteråret 2021. I dagene 4. – 8. november var det springtid, og tidevandsforskellen var op til 14 meter. Vi havde studeret tidevandstabellerne, og den største forskel var på dette tidspunkt ved byen Granville og øerne les Iles Chausey, så det var her vi tog til.
Granville er en fiskerby på sydvestkysten af halvøen Contentin. Den har en aktiv havn og en flot fiskerflåde, og som de fleste af havnebyerne i området er der en port, der lukker ved lavvande, og sørger for at bådene i inderhavnen kan forblive flydende, når det ydre bassin bliver tørlagt. Det betyder også, at der er en periode hver dag på nogle timer omkring lavvande, hvor bådene hverken kan komme ud eller ind af havnen. Det er virkelig specielt at gå langs med kajen ved lavvande, hvor der er 15 meter ned til en tørlagt havbund, for så ved højvande at have vandet næsten op til kanten. Og der er ikke noget rækværk ved kajen, så man må selv passe på ikke at falde de mange meter ned ved lavvande!
Det er også fra Granville, at der går rutebåd ud til øgruppen les Iles Chausey. Det tager 45 minutter at sejle derud, så det besluttede vi at gøre en af dagene. Endelig var det fra byen Granville, at Jacky sejlede afsted mod Grønland i 1976, så vi var også tilbage på rejsen i hans fodspor, som vi aldrig fik fuldført sidste år.
Øgruppen les Iles Chausey består af 52 øer ved højvande, og ca. 350 øer der kommer til syne ved lavvande! Hovedøen, som rutebåden sejler til, er den eneste beboede. Den er ikke særlig stor, kun et par kilometer lang, og der er ganske få huse; mest små, gamle fiskerhuse. Det var lidt sjovt at betragte de andre passagerer på båden på vej over. Det var en af de sidste dage i franskmændenes efterårsferie, og båden var fyldt med dagsgæster, men i modsætning til nogle af de andre ture vi har været på til franske øer, var det ikke folk i fine sko, der skulle over for at sidde på café. Det var til gengæld folk i gummistøvler og med kurve, river og fiskenet! Strandene, og området mellem øerne der bliver tørlagt ved lavvande, er kendt som et af de bedste steder at praktisere “fiskeri til fods”, som mange gør her i Nordmandiet og Bretagne. Og for en gangs skyld, følte vi os lidt amatøragtige på vandretur, uden det rigtige udstyr, og bare med en lille plastikpose til at samle tomme muslingeskaller i!
Vi havde dog gummistøvler med, og det var ret flot og fantastisk at vandre ud over det vidtstrakte område med klipper og skær, der kom til syne ved lavvande. Vi fik også fornemmelsen af, hvor let man kan blive grebet at det, og vandre længere og længere ud, og glemme tiden, og miste overblikket i labyrinten af øer og klipper, for man har ikke særlig stort udsyn, når man vandrer på havbunden i minus 12-14 meters højde!
Og så er det bare utroligt, hvor stærkt det går, når vandet først begynder at stige igen. Vi sad på molen og ventede på, at båden skulle komme og sejle os hjem, og så hvordan den ene strandede jolle efter den anden kom til at flyde. Og hvordan øerne og klipperne enten helt forsvandt, eller lå tilbage som en lille knoldet græstop.
Vores sidste stop i Nordmandiet var i den lille fiskerby Barfleur, på nordøstkysten af halvøen Contentin. Her er havnen hel åben, så ved lavvande ligger selv de store fiskerbåde på siden langs kajen. Det er en hyggelig lille by, og der ligger et flot fyrtårn; Phare de Gatteville 3-4 km. nord for byen, som man kan besøge og komme op i. Vi besøgte også den lille havn i Saint-Vaast-la-Hougue 10 km. syd for Barfleur, hvor vi fandt det gamle skib Vieux Copain, som Jacky sejlede til Grønland med i 1976. Det ligger på land ved et lille værft for gamle træskibe, uden mast og bom, og mangler også mange planker på siderne, så udsigten til, at det kommer ud og sejle lige foreløbig, er desværre ikke store. Og hermed sluttede så den del af vores rejse.
Læs også om vores oplevelser i Bretagne.
Eller gå tilbage til kortet over Frankrig.
