Vandreture ved Narsaq
Der er flere skønne ture ved Narsaq, alt afhængig af hvor meget du vil vandre.
Hvis du bare har et par dage til rådighed, kan du kombinere nogle af halvdagsturene som toppen Qaqqarsuaq eller udsigtspunktet Narsaq Point, med at opleve byen, og måske også tage på en sejltur mellem isbjerge.
Hvis du vil opleve højfjeldsområdet bag Narsaq og dets spændende geologi, er toppene Ilimaassaq, Kuannnersuit og Nakkaalaaq lette at komme op på uden behov for klatring, og med virkelig flotte udsigter. Dog bedst på en 2-3 dags tur med telt, da der er lidt langt frem og tilbage på samme dag.
Endelig er den klassiske vandrerute mellem Qassiarsuk og Narsaq en rigtig flot og afvekslende tur, hvis du gerne vil ud at vandre flere dage, hvor du flytter dig fra sted til sted. Den tager ca. 3 dage med telt, plus hvad du ligger til af udflugter og afstikkere. Du kan se ruten, som jeg gik den i 2011, på Wikiloc her.
Fjeldet Nunasarnaq (også kaldet Strygejernet) ligger lidt nord for Narsaq. Det er en afvekslende og flot toptur, du kan gøre på en dag fra fåreholderstedet Ipiutaq.
Kortet herunder viser de nævnte vandreture ved Narsaq. Hvis du klikker på et af vandresymbolerne på kortet, åbner en boks med lidt info om den enkelte tur samt et link til turen på vores profil på Wikiloc. Her kan du downloade GPS-sporet, eller bare studere ruten på kortet mere i detaljer.
Du kan også se flere billeder fra de enkelte ture herunder.
Qaqqarsuaq – Narsaqs vartegn
Lige bag Narsaq by ligger et fjeld med to toppe. Den laveste top hedder Tasiigaaq og er 384 m. høj, den højeste hedder Qaqqarsuaq og når op på 681 m. Om sommeren er foden af fjeldet – ligesom resten af Narsaq – dækket af gule smørblomster, og det danner en flot baggrund for Narsaqs farvestrålende huse.
Der går en fin sti op mellem de to toppe, hvorfra du let kan fortsætte op på den laveste top Tasiigaaq. Men hvis du nyder at vandre, skal du give dig selv tid til at gå op på den store; Qaqqarsuaq. Du kan enten tage den samme sti mellem toppene, eller du kan følge en sjov og ret stejl sti, som dog ikke er svær at gå, direkte mod toppen, hvor lokale har malet flotte røde sole på klipperne undervejs.
Udsigten over Narsaq by og sundet med de mange drivende isfjelde bliver flottere og flottere, efterhånden som du kommer op, og helt oppe fra toppen ser du også tydeligt indlandsisen vest for Narsaq, og den takkede Redekam (Killavaat) mod øst.
På vej ned kan du enten gå en rundtur bagom den mindre top Tasiigaaq retur til Narsaq. Du kan også lige smutte op på denne top på vejen, eller tage stien mellem de to toppe direkte ned til Narsaq .
Længde: 7 km. Op/ned: 640 m.
Se ruten på Wikiloc
Nuugaarsuk (Narsaq Point)
Nuugaarsuk eller Narsaq Point er pynten der ligger sydøst for Narsaq, og hvor du fra spidsen kan kigge ind af Tunulliarfik fjorden mod Narsarsuaq og det karakteristiske fjeld, der hedder Strygejernet på dansk.
Det er en ganske kort og let vandretur, men der går sådan en fin, lille kyststi hele vejen ud til spidsen, som gør det til en rigtig hyggelig slentre-tur. Ude på spidsen er der et par gamle bygninger fra amerikanerne havde en radiostation her under 2. Verdenskrig, og i dag er det også her højspændingsledninger kommer i land fra den anden side af fjorden og vandkraftværket ved Qorlortorsuaq, som forsyner både Narsaq og Qaqortoq med strøm. Og endelig kan du også studere nogle gamle inuitgrave, som viser sig som bunker af sten lige ved de forladte træshuse.
Retur til Narsaq kan du tage grusvejen, der går forbi den store drikkevandssø, for ikke at gå samme vej frem og tilbage.
Længde: 5 km. Op/ned: 90 m.
Se ruten på Wikiloc
Ilimaassaq og Kuannersuit (Kvanefjeldet)
Fjeldene Ilimaassaq og Kuannersuit har længe været på vores ønskeliste, og i sommeren 2022 havde vi lejlighed til at tilbringe nogle dage i Narsaq med udsigt til godt vejr måske med undtagelse af lidt morgentåge.
Vi tog afsted fra Narsaq om eftermiddagen og gik ind og teltede i det lave pas mellem Ilimaassaq og Kuannersuit. Grusvejen som går ind forbi Narsaq farm og videre til den gamle mineindgang ved Kvanefjeldet (Kuannersuit) er ikke det mest spændende stykke at vandre. Mest fordi det bare ikke er så sjovt at vandre på en grusvej, der går jævnt opad, for naturen i dalen langs elven er fin nok. Så det var dejligt at kunne slå lejr ved foden af fjeldet, som var målet for næste dag.
Om morgenen havde vi ganske rigtig tæt tåge, så vi ventede et par timer, for at se om det ikke skulle lette lidt, og da vi syntes det begyndte at lysne en lille smule ude fra vest, begyndte vi at gå opad. Vi havde udset os den første del af ruten aftenen før, men kom hurtigt op i så tæt tåge, at vi ikke kunne se ret langt frem. Stille og roligt fortsatte vi, og lige pludselig tyndede det ud og vi fik blå himmel over os. Man føler sig bare så heldig, når det går den vej, og vi kunne stå på toppen i strålende sol og med udsigt over den blå Sermilik fjord og dens isbjerge, mens Narsaq og sletten mod syd lå indhyllet i skyer. Nabofjeldende med Narsaq bræ og Nakkaalaaq lå delvist i sol/skyer. Vi nød udsigten, freden (det er ikke et overrendt fjeld) og at sidde i sol og vindstille i 1390 meters højde, og gik derefter ned til vores lejr for endnu en nat.
Næste dag var det klart fra morgenstunden, og dermed muligt at fortsætte op på den anden side af passet mod Kuannersuit. Vi gik rundt om den højeste top og fortsatte ind over plateauet, som har været flittigt undersøgt af geologer både i 1970erne og igen i 2010erne. Plateauet ligger helt øde hen nu, men vi kom forbi rester af borehuller og boreprøver, og blev mindet om al den diskussion der har været, om en eventuel udvinding af Kvanefjeldets sjældne jordarter med uran og andre radioaktive stoffer som biprodukt. Det er underligt at vandre på et fjeld, der måske engang i fremtiden, vil være et stort lukket mineområde, men foreløbig er minedrift her på Kuannersuit sat på pause…
Længere nede, hvor grusvejen fører op til den tilmurede mineindgang, støder vi så på spor efter smykkestenssamlere og amatørgeologer, der med hammer og mejsel, og nogle gange lidt sprængstof, har ledt efter den smukke lyserøde smykkesten Tugtupit, som findes lige her, som ét af de eneste steder i verden. I dag skal man vist være mere end heldig, hvis man skal finde nogle med sine bare næver.
Turen ned ad dalen langs med grusvejen, er på mange måder flottere og sjovere at gå end opad, på trods af at det går væk fra fjeldene og tilbage til civilisationen.
Længde:
Dag 1. 11 km. Op/ned: 660/54 m.
Dag 2. 6 km. Op/ned: 790 m.
Dag 3. 13 km. Op/ned: 189/798 m.
Se ruten på Wikiloc
Nunasarnaq (Strygejernet)
Vi har sejlet forbi fjeldet Nunasarnaq tusindvis af gange på vej mellem Narsarsuaq og Narsaq. Det er et meget markant fjeld, der med sin beliggenhed på et næs, dets aflange form og stejle sider, har fået det danske navn Strygejernet. Vi har kun været oppe på det én gang, i sommeren 2022, og det er en virkelig flot tur!
Ruten op til toppen af fjeldet starter bag fåreholderstedet Ipiutaq, hvor vi blev sat af med båd. Man kan også vandre hertil fra fåreholderstedet Sillisit på en dag. Det er sjovt selv at skulle finde sin vej til toppen, og der er begrænset med muligheder op, da fjeldsiden er stejl hele vejen rundt, men der er små passager mellem de stejle partier, så det kan lade sig gøre. Du bliver også hjulpet lidt på vej af fårestier og enkelte varder.
Selve toppen er et langt plateau, med det højeste punkt længst mod syd, men også et fint udsigtspunkt fra den nordlige ende, og faktisk er udsigten alle 360 grader rundt meget betagende fra de ca. 680 meter. En rigtig flot toptur.
Længde: 13 km. Op/ned: 690 m.
Se ruten på Wikiloc
Gå tilbage til kortet over Sydgrønland hvor du finder flere artikler.