Drømmetur til Motzfeldt Sø
Motzfeldt Sø ligger bag de høje fjelde øst for Qooqqut Isfjord. Det er en stor og langstrakt sø, som to forskellige gletschere kælver ud i, og den har sit udløb i Sorte Elv (Qooqqup Kuua).
En bred dal løber mod nord, fra bugten hvor Sorte Elv kommer ud i isfjorden. Dalen knækker efter ca. 5 km. i et 90-graders sving og fortsætter herefter svagt stigende mod øst, hvor den ser ud til at ende blindt, med en spektakulær udsigt over Motzfeldt sø.
Det er i hvert fald hvad vi har forestillet os, når vi har kigget over på dalen fra Mellemlandet bag Narsarsuaq, hvilket vi har gjort mange gange. Og når vi har studeret kort, har det også set ud som en rimelig let vandring, i forhold til at selve dalen er bred og ikke stejl.
Vi har derfor drømt om denne tur i flere år, og i sommeren 2022 kom vi så afsted. Det kræver lidt planlægning at komme ind til hvor vandreturen starter, da man må have bådtransport til den lille bugt i isfjorden, og også skal have arrangeret, at kunne blive hentet igen, da fjeldområdet ligger afskåret af enten fjord, gletscher eller smeltevandselven Qooqqup Kuua, som man ikke kan krydse. Man kan altså heller ikke bare vandre ”hjem” eller efter hjælp, hvis uheldet skulle være ude.
Hvis man er erfaren kajakroer, kan man leje kajak i Narsarsuaq (hos Blue Ice), og selv sejle til bugten. Der kan dog på visse tidspunkter være så meget is i fjorden, at det er umuligt at sejle ind til turens udgangspunkt, hverken med kajak eller båd. Dette kan ændre sig på et døgn, i tilfælde af kraftig føhn-vind, men i sådan et tilfælde er dalen heller ikke det bedste sted at vandre eller ligge i telt i, så under alle omstændigheder, må du tjekke vejrudsigten og rådføre dig med lokale, f.eks. Blue Ice, der sejler næsten dagligt på tur ind i isfjorden, inden du starter på denne tur.
Vi havde en Garmin InReach med, som er en GPS med mulighed for at sende og modtage e-mail og SMS via satellitforbindelse, og som er blevet meget populær i Grønland indenfor de sidste par år. Vi havde ligeledes en lille gummibåd med, som både gør landsætningen nemmere, men så vi også havde en form for transportmiddel at kunne komme derfra med i nødstilfælde.
Når alt det er sagt, så giver det bare en ekstra dimension til turen og er lidt mere spændende, når det ikke er for let. At satellitbillederne er uskarpe og kortene ikke særlig detaljerede, og at vi ikke har snakket med andre vandrere, der har gået der før os. Og turen levede til fulde op til vores drømme.
Vi havde besluttet at starte på højre (østlige) side af elven, og så forestillet os at krydse den og skifte side inde hvor den knækker 90 grader, for derfra at følge den på dens venstre (nordlige) side. Denne side så lettest ud set fra vores fotos fra Mellemlandet.
De første 5 km op langs elven gik også rigtig fint. Der er sågar lidt sti hist og her, lavet af vilde får, som vi også så et par stykker af. Efterhånden gik det dog op for os, at elven ikke var bare sådan lige til at krydse risikofrit. Vi fortsatte derfor langs dens højre (nu sydlige) side, hvor vi måtte ca. 250 meter højere op, end hvis vi havde været på den anden side. Men da vi kom op, blev det til en virkelig flot dal at vandre igennem med vilde blomster i det ellers ret så grusede landskab.
Fjeldene består af bjergarterne syenit og nefelinsyenit, som er lysegrå og rødlige, og meget løse og smuldrende, hvilket betyder at der ellers næsten ikke er nogen vegetation, der kan få fat og vokse på skråningerne. Men det er et ret fascinerende landskab at vandre igennem.
Elven blev ved med at volde os problemer. På diverse kort ser den ud til bare at starte i vandskellet for enden af dalen, men elven består af smeltevand fra flere gletschere, der ligger mellem de høje toppe syd for dalen, og den kommer styrtende ned fra den sidste gletscher helt inde i bunden af dalen. Når man kommer gående langs elvens sydlige side, som vi gjorde, er der derfor ingen anden vej videre frem end over elven, og vi ledte forgæves efter et sted at krydse op mod gletscheren. Først oppe i 900 meters højde, dækkede et snefelt elven, og det var tilpas tykt, til at vi vovede os over på det, og ned igen, i gammel moræne, men nu på den anden side af elven.
Efter krydsningen var det sidste stykke op til vandskellet dejlig vandring, og helt oppe for enden af en sø, hvor en lille klar bæk løber videre mod øst, er der endda grønt græs og mos, at slå et telt op på. Vi smed rygsækkene og fortsatte op af skråningen mod nord, som består af løst grus. Det er tungt at gå opad i, men ikke svært, og bare efter det første lille stykke, er belønningen en udsigt over et udsnit af Motzfeldt sø med drivende isbjerge, og jo højere vi kom op, jo flottere udsigt! Farvesammensætningen er noget helt specielt med de rødbrune smuldrende fjelde, den turkisfarvede sø og de hvide isfjelde og gletschere.
Plateauet på den anden side af søen er blevet undersøgt af geologer flere gange, og ligesom ved Narsaq (Kuannersuit) er der fundet flere interessante bjergarter, her især niob- og tantalholdige, men området er bare så svært tilgængeligt, at det indtil nu har fået lov at ligge uberørt.
Næste dag fulgte vi så elvens nordlige og vestlige side hele vejen ned, og det var en betydelig lettere rute, og også den vi klart vil anbefale at følge både op og ned. For at komme over til vores gummibåd, krydsede vi elven helt nede, hvor den løber ud i fjorden. Her spreder den sig ud i flere forløb, og ved lavvande kan man vade over helt ude ved fjorden, hvor det ikke er særlig dybt.
Længde dag 1. Ca. 18 km. Op/ned: 1.243/533 m.
Længde dag 2. Ca. 14 km. Op/ned: 65/771 m.
Download sporet fra Wikiloc
Se vores opfølgning på turen i 2023 – Drømmetur til Motzfeldt Sø II
Læs mere om Narsarsuaq området under:
Gletscher og indlandsis
Vandreture i Mellemlandet
Eller En skovtur i Narsarsuaq
Eller gå tilbage til kortet over Sydgrønland
