Cantal

Departementet Cantal ligger i regionen Auvergne, som er en del af det nordlige Massif Central (Centralmassivet på dansk). Massif Central er et stort bjergrigt område i det centrale Sydfrankrig, men det er ikke høje bjerge, der er tale om. Det er gamle udslukte vulkaner, hvor den højeste top Puy de Sancy kommer op på bare 1.885 m.

Auvergne er dog et flot område at køre igennem, med de langstrakte højderygge prydet med kegleformede vulkaner. Her er meget grønt, da området ligger som den første barriere for lavtrykkene, der kommer ind fra Atlanterhavet i vest. De afgiver en masse nedbør over toppene. Regn om sommeren og sne om vinteren, og vinteren starter ofte allerede i november, hvilket vi har måtte sande på vores ture hertil.

Vulkanerne i Auvergne kan groft set opdeles i 3 områder, som det ses på kortet her: Monts du Cantal i syd, Monts Dore (også kendt som Massif du Sancy) der foruden vulkaner også er kendt for vulkan søer og varme kilder, og Chaîne des Puys lige vest for Clermont-Ferrand, med den berømte top; Puy de Dome.

Læs mere herunder i Et strejf af Auvergne eller gå tilbage til kortet over Frankrig.

vandring i Auvergne
Et strejf af Auvergne