Hautes-Alpes

Departementet Hautes-Alpes grænser mod nord op til Savoie og mod syd til departementet Alpes-de-Haute-Provence med nationalparken Mercantour. Ellers består det, som det ses på kortet her, af flere selvstændige bjergområder.

Les Écrins er bjergområdet med de højeste toppe. Især toppen Barre des Écrins (på 4.102 m) og La Meije (3.984 m) er meget genkendelige med deres gletschere og sne, og man får næsten altid øje på dem, også når man vandrer i de tilstødende bjergområder. Les Écrins strækker sig ind i departementet Isère og rummer også nationalparken; Les Écrins.

Queyras ligger længst mod øst, og grænser op til Italien. Området har historisk set været meget isoleret, og er stadig ikke så opreklameret, men et virkelig flot bjergområde, som vi tabte vores hjerter fuldstændigt til, da vi besøgte det i efteråret 2021.

Dévoluy ligger lidt for sig selv sydvest for Les Écrins. Det er lidt lavere bjerge, men de højeste er dog stadig oppe omkring 2.700 m, og landskabet er helt sit eget med stenede, golde og forvitrede bjergskråninger, hvor fårene holder græsset nede.

Endelig er der det lille område Ubaye, som får sit navn fra floden og dalen af samme navn. Det ligger egentlig på grænsen mellem Hautes-Alpes og departementet Alpes-de-Hautes-Provence, og som med Queyras er det en lille skjult perle af et natur- og vandreområde.

Læs om vores vandreture i Hautes-Alpes herunder eller gå tilbage til kortet over Frankrig.

link til siden: Vandreture i Les Écrins
Vandreture i Les Écrins
Queyras
Vandreture i Queyras
Devoluy
Vandreture i Dévoluy
Ubaye
Vandreture i Ubaye