Mercantour
Nationalparken Mercantour i Sydfrankrig er blevet et af vores yndlingssteder.
Den første gang vi besøgte den var et efterår, midt i november måned. Vi var i Sydfrankrig, og da vi kiggede på vejrudsigten, var det et af de få steder med stabilt og solrigt vejr og samtidig bjerge af en vis højde men uden sne. Det blev til nogle flotte vandreture i frost og efterårsfarver omkring landsbyen Saint-Martin-Vesubie. Siden er vi vendt tilbage, og det har vist sig, at det milde efterårsklima er et kendetegn for området. Samtidig er det et virkeligt flot bjergområde med toppe over 2.000 meter (den højeste på 3.143 m.o.h.).
Bjergene er faktisk en udløber af Alperne, og området bliver også kaldt de Maritime Alper. De danner en overgang mellem Middelhavet og Alperne: Nede i den sydlige del, støder du på oliven- og kastanjetræer. I midten, er landskabet præget af ekstensivt landbrug med græsning til køer og får og fremstilling af ost, og i den nordlige zone mod grænsen til Italien dominerer først alpin skov med de smukkeste, store lærketræer, og endnu højere oppe, bliver det til vegetationsløse og vidtstrakte bjergområder.
Det er relativt nemt at komme med egen bil til Mercantour, men da det jo er et bjergområde, er det ikke altid lige så nemt at komme rundt mellem de forskellige dale i Mercantour. Vejene følger dalene, hvor også floderne løber, og de ligger generelt i retningen nord-syd. Hvis man kommer sydfra, er vejen mellem Nice og Digne-les-Bains (også kaldet Route de Napoleon) en god indfaldsvej. Fra den kan man vælge hvilken dal man vil op i: Var, Cians, Tinée eller Vésubie, og på bare 1½ times kørsel fra Nice, kan man være oppe i hjertet af Mercantour enten i Saint-Martin-Vesubie, Isola eller Beuil. Hvis man skal mellem nogle af de nævnte byer, går det til gengæld af små bjergveje og over endnu mindre bjergpas, hvilket dog også er mægtig charmerende, hvis man har god tid. Vi har kørt på alle de sort-optrukne veje på kortet herover med vores 6-meter autocamper.
Hvis man kommer fra de nordlige Alper eller Grenobleområdet, kan indfaldsvejen være byen Barcelonette og om sommeren passet Col de la Bonette (2.715 m), som er et af de højeste pas med asfalteret vej i Europa. Herfra kommer man hurtigt til byen Saint-Étienne-de-Tinée, som er ét af vores favoritsteder. Bemærk dog at passet lukker meget tidligt på sæsonen – ofte i september måned.
Selv har vi flere gange brugt Italien som indgang til Mercantour, og faktisk også til at flytte os fra den ene dal til den anden. Kommer du nordfra gennem Tyskland og Schweiz/Østrig er det den italienske by Cúneo, du skal køre efter. Derefter er der passene: Col de Tende*, Col de la Lombard og Col de la Maddalena som alle tre danner grænse mellem Italien og Frankrig, og som fører lige ned til nogle af de bedste vandreområder i Mercantour.
*Col de Tende har været lukket siden oktober 2020, hvor stormen Alex ramte området med store nedbørsmængder og jordskred til følge.
Vi har indtil nu kun besøgt Mercantour i september, oktober og november måned, og vores indtryk af egnen er derfor meget forbundet med sensommer, efterårsfarver, dyreliv og øde vandrestier. Selv om sommeren, er det dog ikke vores indtryk, at der er trængsel på vandrestierne i Mercantour, som der kan være det på de mest populære steder i Alperne. Selvom der er 11 millioner turister på Middelhavskysten om året, er der under 1 million, som besøger nationalparken Mercantour bare 1½ times kørsel væk.
Læs mere under:
Vandreture i Mercantour
Om dyrene i Mercantour
Eller gå tilbage til kortet over Frankrig.