Baskerlandet
Baskerlandet på dansk er et ord, der kræver lidt forklaring. Det bliver nemlig brugt om to forskellige områder. Dels er Baskerlandet en selvstyrende region i Nordspanien; Euskadi på baskisk, som består af de tre provinser: Araba, Bizkaia og Gipuzkoa, og har byen Vitoria-Gastiez som hovedstad. Men Baskerlandet er også et større område; Euskal Herria på baskisk, der dækker både den selvstyrende, spanske region (Euskadi), naboregionen Navarra og så de baskiske områder i Frankrig (Pays Basque Francais).
Fælles for dette større område er blandt andet det baskiske sprog, som ikke ligner nogle andre europæiske sprog. Som rejsende støder man f.eks. på det på vejskilte, hvor skiltet med den franske tekst: Toutes directions (alle retninger) er blevet suppleret med Norabide Guziak, som betyder det samme på baskisk!
Et andet fællestræk er byggestil og arkitektur. Selvfølgelig er der nuancer og forskelle, men som i så mange andre områder af Frankrig, bemærker man hurtigt husenes specielle kendetegn, når man kører rundt i Baskerlandet, og her strækker det sig så også ind i Spanien.
Landsbyhusene er som regel hvidkalkede stenhuse, hvor de rå kampesten kun kommer til syne på hjørner og omkring vinduer og døre. Tagene er oftest af tegl, og i det franske Baskerland er der ofte også rødt bindingsværk. Den røde farve, som også bliver brugt til døre og skodder, var i gamle dage rød, fordi der var tilsat okseblod, som skulle beskytte træet mod svampe og insektangreb. I dag er det bare en tradition, man har bevaret, og kun få steder ser man også mørkegrønt træværk.
Byhusene er lidt anderledes. I den spanske by Vitoria-Gastiez var det karnapperne og de lukkede glas-altaner vi især bemærkede. I havnebyerne Bermeo i Spanien og Bayonne i Frankrig er det de smalle og meget farvestrålende huse ved havnefronten, der er karakteristiske og én af attraktionerne i disse gamle og flotte byer.
På vores tur gennem Baskerlandet i efteråret 2021 undgik vi med vilje de turistede og mest kendte kystbyer som Biarriz, Bilbao og Santander, men gik i stedet efter de mindre landsbyer, hvor fiskeriet stadig spiller en rolle. Det blev Saint-Jean-de-Luz lige syd for Bayonne i Frankrig og Bermeo og Lekeitio i Spanien. Især Bermeo har en virkelig flot fiskerflåde liggende i havnen. Skibene er bygget med en ekstra høj stævn, der rigtig kan bryde bølgerne, og undgå at de store dønninger i Biscayen slår ind over dækket. Men baskerne har også tradition for at sejle længere væk og fiske. Faktisk var det baskerne, der var de første til at tage på hvalfangst ved New Foundland i Nordatlanten allerede fra midten af 1500tallet. Senere lærte de franskmænd og hollændere teknikken, for derefter selv at gå over til at fange mindre fisk som tun og sardiner.
På vores rute inde i landet fulgte vi også de mindre veje og undgik de største byer, som det ses på kortet herunder. På kortet kan du også se de steder, vi var ude og vandre på vores tur gennem Baskerlandet og Nordspanien.
Vi besøgte dog byen Vitoria-Gastiez, som var en meget positiv overraskelse, og som vi klart vil anbefale på en tur rundt i Baskerlandet. Byen er hovedstad i den selvstyrende baskiske region Euskadi, og vi skulle mødes med to af vores spanske venner, der bor i byen. Vitoria-Gastiez er ikke nær så besøgt af udenlandske turister som Bilbao, San Sebastian og Zaragoza, men den er baskernes hovedby og ret autentisk og hyggelig at besøge. Der er et flot gammelt kvarter med en masse typiske baskiske byhuse, kirker og katedraler, og så er der en stor gratis autocamperplads midt i byen, så den er nem at komme til og fra og også overnatte i.
Et andet højdepunkt på vores tur var vejen langs med den spanske flod Ebro, som jeg bare kendte fra kryds-og-tværs. Vi mødte den lidt vest for Vitoria-Gastiez ved landsbyen Sobrón, og fulgte den så hele vejen forbi landsbyerne Trespaderne, Escalada og Orbaneja del Castillo, inden vi forlod den lidt før Aguilar de Campoo. Den løber først i en smal gorge (slugt) med stejle klipper på begge sider, senere bliver den bredere og snor sig dovent afsted, og pludselig kører vi opad, og kigger ned i en kæmpe canyon, hvor den løber i bunden. Vi kunne slet ikke forstå, at vi ikke mødte flere på denne tur, og i det hele taget blev vi overrasket over, hvor lidt trafik der var i Nordspanien, som virkelig viste sig fra sin fine side her i oktober.
Læs også om vores Vandring ved Pic du Midi
Eller gå tilbage til kortet over Frankrig