Øerne Noirmoutier og L’Île d’Yeu
Vendée kysten har virkelig mange lange og flotte strande, men er også godt fyldt op med campingpladser, feriekolonier, hoteller og sommerhuse, som ikke pynter i landskabet. Det er nok ikke et sted, vi normalt ville tage til, men da vi nu havde forladt bjergene og havde nogle milde oktoberdage på vej mod nord, fandt vi et sted at parkere lidt udenfor den lille by Fromentine, for at opleve de omkringliggende øer.
Øen l’Île Noirmoutier er forbundet med fastlandet både med en bro ved Fromentine og med en 4,5 km. lang vej, der kun kan benyttes ved lavvande; Passage du Gois. Vi valgte broen begge veje og tilbragte en dag på den nordlige del af øen, med cykling rundt mellem strande og små idylliske landsbyer, østersopdræt og saltbassiner. Alle huse er små og hvidkalkede med røde tegltage og blåmalede døre og skodder. Tilsat sol, vindstille og milde oktoberdage er det nemt at forstå, at øen allerede i 1800tallet blev populær blandt det fine borgerskab fra Paris og Nantes, og at turisme og ferieboliger hurtigt også blev en indtægtskilde for beboerne på øen.
I dag er der et rigtig fint net af cykelstier og veje, og det er ret perfekt at opleve øen på denne måde. Du kan få et kort med cykelruter på turistkontorer eller hente det her på forhånd.
Øen l’Île-d’Yeu kræver lidt mere planlægning, da man skal sejle over fra Fromentine. Turen tager bare 30 min. med en hurtiggående færge og ca. det dobbelte med den langsomme. Vi havde ellers regnet med at tage vores cykler med over, men det kostede langt mere at have dem med færgen (€ 28 pr. cykel), end at leje cykler for en hel dag på øen (€ 10), og da der er et utal af cykeludlejere lige ved ankomsthavnen på l’Île-d’Yeu, blev det løsningen. Hvis man har et køretøj, der skal blive holdende ved Fromentine, mens man er på tur til l’Île-d’Yeu, vil vi anbefale den gratis parkering, der ligger lidt udenfor byen, men forbundet med en sti og bare 15 minutters gang til havnen. Det er rederiet der ejer den, og i højsæsonen kan man få en parkeringsbillet (gratis), når man køber færgebillet. Der er også private og overvågede parkeringspladser inde i byen tæt ved havnen, men de koster også hurtigt € 20 for en dag og endnu mere for en autocamper.
Når alt det er sagt, så ville vi jo til l’Île-d’Yeu, fordi det var her Jacky sammen med sine venner i 1976 købte det gamle tunfiskerskib Vieux Copain, der havde fisket tun ved Azoerne. Jacky tilbragte et par måneder i havnen Port Joinville, med at male og sætte båden i stand, inden de sejlede til Saint-Nazaire, hvor den skulle på værft og gøres helt sejlklar til en tur til Grønland. Jacky indrømmer, at han mest opholdt sig i havnen og ombord på båden dengang, så en tur øen rundt er også nyt for ham.
På l’Ile-d’Yeu er der i dag ca. 5000 indbyggere og derudover ca. 3000 sommerhuse. Når man så medregner de besøgende der kommer på dagstur, og at øen bare er ca. 30 km. i omkreds, er det rigtig dejligt, at langt de fleste besøgende er på cykel og ikke i bil. L’Île-d’Yeu har en flot og varieret natur, og er en ret fin lille ø, som jeg godt kan forstå, er populær blandt franske turister. Vi cyklede øen rundt på en dag, med masser af tid til pauser og små afstikkere undervejs. På nordsiden er der sandstrande, inde i land små landsbyer og hele sydkysten består af et overdrev med hede og klipper, som giver associationer til England og Wales. Sommerhusene bliver holdt i den traditionelle, hvidkalkede stil, og der er ikke noget nybyggeri, der skiller sig ud.
Tilbage på fastlandet fortsatte vi fra Fromentine mod nord og Bretagne. Her kørte vi igennem et flot og specielt marsklandskab med lavtliggende enge og små kanaler med dekorative fiskenet.
Læs om vores oplevelser i Et glimt af Bretagne
Eller gå tilbage til kortet over Frankrig
