Nanortalik

Byen Nanortalik ligger på en lille ø tæt på Grønlands sydspids; Kap Farvel. Om foråret er området præget af storis, som er pakis, der driver ned fra nordpolen langs Grønlands østkyst, runder Kap Farvel og ligger sig i fjordene omkring Nanortalik, så byen i perioder er helt umulig at sejle til. Om efteråret og vinteren er det blæsevejr og overisning, der besværliggør sejlads til området.

Men om sommeren har du chancen for at opleve den storslåede natur og de uden tvivl flotteste fjelde i Sydgrønland på en sejltur i fjordområdet øst for Nanortalik. Sylespidse toppe, lodrette granitvægge og hængende gletschere, samt de tre bygder Tasiusaq, Narsarmijit og Aappilattoq.

Nanortalik

I efteråret 2019 sejlede vi for første gang fra Nanortalik til Grønlands sydligste bygd Narsarmijit (eller Frederiksdal) og videre gennem fjorden Torsukattak til den lille bygd Aappilattoq, der ligger lige ved udmundingen af Prins Christians Sund, som er genvejen til østkysten, hvis man ikke sejler rundt om Kap Farvel. Det er et ubeskriveligt landskab at sejle igennem, og du kan faktisk opleve det med rutebåd, én gang om ugen, gennem hele sommeren.

Læs mere herunder eller gå tilbage til Kortet over Sydgrønland

Vandreture ved Nanortalik kommer der mere om senere…

fjelde i Torsukattak, Sydgrønland
En enestående sejltur