Drømmetur til Motzfeldt Sø II
I august 2022 sluttede vi vores sommer i Grønland med en drømmetur ind til Motzfeldt Sø. Allerede på vej tilbage fra udsigtspunktet begyndte vi at drømme om en ny tur, man kunne vandre i området! Vi ville prøve dalen, der fortsatte mod nord, der hvor vi drejede mod øst, og derved komme længere op mod de højeste toppe i fjeldområdet, og måske få udsigt til den nordlige gletscher, som også kælver ud i Motzfeldt Sø.
I august 2023 kom vi så tilbage. Vi blev sat af ved det samme elvudløb som sidste år. Denne gang på den vestlige side af elven, belært af sidste års erfaringer, og de første 6 km. var derfor velkendte. Det er lidt morsomt at mærke, hvor forskelligt det kan føles at vandre i et genkendeligt landskab og så i ukendt terræn. I det første tilfælde genser og husker man ting, opdager nyt, men kan også bare lade tankerne flyve, mens man vandrer afsted uden at tænke over ruten. Da vi kom forbi dalen vi havde fulgt sidste år, fortsatte vi op, i et for os helt ukendt landskab. Man ser alt med nye øjne, sanserne skærpes, og jeg bliver grebet af stemningen; spænding og glæde ved at opleve et nyt landskab for første gang!
Dalen mod nord er næsten som en ørken, med en lille, grumset smeltevandselv i bunden. Det er både goldt og øde, men også enormt flot med en farvesammensætning af næsten hvidt grus, brede, sorte bånd af klipper der ikke er eroderet væk, og så de røde fjeldtoppe længst oppe.
Og så lige pludselig ligger en lille sø som en oase, der ikke engang er med på de sparsomme kort, og ikke er til at skelne på de dårlige satellitbilleder, der findes over området, men omkring søen spirer mos og græs og alverdens forskellige små fjeldblomster. Kæruld, Gederams og afblomstret Fjeldsimmer. Den gule Sol-stenbræk og Fjeldsyre blandt de røde skærver. Et par ryper var der også, så der er liv, selv i ørkenen.
Vi slog lejr den første nat på et lille fladt område, oppe hvor elven er blevet til en bæk. Udsigten var til fem stjerner – underlaget nok kun til én stjerne. Gruset virkede ellers blødt nok til at starte med, men efter en nat, var det temmelig hårdt og knoldet.
Vandringen næste dag var lettere, da underlaget nu bestod af flade sten, som lå bedre fast end det løse grus fra dagen før. Og vi gik afsted uden stor oppakning, da vi havde ladet teltet stå. Vi fulgte terrænets bløde kurver mod en af de høje flade toppe, spændt på udsigten! Der var panoramaudsigt næsten hele vejen rundt: Indlandsisen mod nord med et utal af nunatakker der stikker op. Vi kunne se Hullet – søen oppe bag Narsarsuaq Gletscher – som bliver fyldt af sommerens smeltevand og isbjerge, før den tømmer sig selv, gerne i september måned, under gletscheren ud i Tunulliarfik fjorden. Vi kunne se alle de kendte toppe omkring os, hvor vi har været på de fleste: Natinnguaq, Narsaq Fjeld, Strygejernet, Redekammen, Illerfissalik. Men vi kunne endnu ikke se Motzfeldt Sø, så vi måtte videre!
Vi gik ned og rundt om en af de eneste søer, der er afbilledet på kortet, og op på den anden side til en top længere mod øst. Her var der udsigt til hele Motzfeldt Sø. Et fantastisk landskab, som man aldrig bliver træt af at kigge på. Den grønne sø, flade isbjerge der flyder rundt som puslespilsbrikker, dale på den anden side af søen der ligger og lokker, men som man ikke har en chance for at komme over til.
Efter 1 time forlod vi toppen og udsigten. Vi undlod at bygge varder. Landskabet er totalt uberørt, og der er ingen tegn på, at der har været mennesker før os. Selvom der måske har været det, er det en dejlig følelse at ankomme til en top med panoramaudsigt uden en varde! Så den oplevelse vil vi også give andre vandrere muligheden for at opleve!
På vej retur gik vi lidt længere mod vest. En rute der på kortet også så fin ud, men som i terrænet viste sig at være lidt mere besværlig at gå, med lidt stejle, stenede passager. Vejen vi fulgte op, var klart den nemmeste, til gengæld kom vi på vej retur så langt mod vest, så da vi havde passeret den sidste sø, og var på vej ned mod vores lejrplads, var der ikke ret langt ud til et punkt, som så ud til, måske at kunne give udsigt til Qooqqup Sermia. Og ganske rigtigt! Fint også at få denne udsigt med og kunne kigge ned på gletscheren herfra. Vi har tidligere siddet over i Mellemlandet på den anden side af fjorden, og kigget ned på gletscheren derfra.
Vi pakkede teltet ned og fortsatte tilbage gennem dalen. Denne gang gik vi lidt længere væk fra kanten af elven, og fulgte i stedet en rute forbi alle de små uregistrerede søer, der ligger og giver liv til området, og hvor vi slog lejr ved den sidste ca. 6 km. fra fjorden. Denne gang på blødt mos.
Læs en mere detaljeret rutebeskrivelse og download sporet fra Wikiloc.
Længde dag 1: Ca. 11 km. Op/ned: 892/58 m.
Længde dag 2: Ca.15 km. Op/ned: 753/1.299 m.
Længde dag 3: 6 km. Op/ned: 36/327 m.
Se også vores første Drømmetur til Motzfeldt Sø
Læs mere om Narsarsuaq området under:
Gletscher og indlandsis
Vandreture i Mellemlandet
Eller En skovtur i Narsarsuaq
Eller gå tilbage til kortet over Sydgrønland
