1000 års historie

Qassiarsuks historie går mere end 1000 år tilbage, men kan fint illustreres med tre nedslag i tiden: Nordboernes første bosættelse i området omkring år 985. Pioneren Otto Frederiksen og hans familie som grundlagde den nuværende bygd i 1924. Og endelig en moderne families liv på et fåreholdsted i 2020erne.

De islandske sagaer beretter, at det var Erik den Røde, der ”opdagede” og navngav Grønland på en rejse, og de fleste arkæologer er enige om, at det var ved det nuværende Qassiarsuk, at han efterfølgende slog sig ned med familie og venner, anlagde sin gård og kaldte stedet for Brattahlid. Mange af nordboerne der rejste til Grønland i slutningen af år 900, kom ligesom Erik den Røde fra områder, hvor klimaet var barskt og jorden ufrugtbar sammenlignet med landskabet i bunden af de Sydgrønlandske fjorde. Nogle søgte nok også friheden og mulighederne, og flygtede fra fjender og stridigheder.

Nordboerne levede i Sydgrønland i godt 400 år frem til engang i første halvdel af 1400tallet, og i den periode skete der meget. De blev kristne, de udviklede deres beboelsesmønster, de drog på jagt op langs vestkysten, mødte inuitterne mod nord og handlede med Europæerne fra syd. Analyser af skeletter viser, at deres diæt ændrede sig fra at være meget baseret på landbrugsafgrøder (korn og kødprodukter) i starten af perioden, til at blive betydelig mere marint baseret (fisk, sæl og hval) i slutningen af perioden.

replica ved Brattahlid
Tjodhildes kirke

Deres endeligt forsvinden fra Grønland forklares i dag som en kombination af flere forskellige årsager. Strengere klima, manglende kontakt og handel med Europa, konflikter med Inuit, som var begyndt at sprede sig over hele Grønland, eller udvandring tilbage til Island. Nordboerne forsvandt ikke fra den ene dag til den anden, men over en længere periode, og dermed blev landskabet omkring Qassiarsuk også forladt. De næste 400-500 år var der ingen fast bosætning, men Inuitter kom forbi på jagt og overvintrede også i små tørvehuse i området.

nordboere ved Brattahlid

Det næste nedslag i historien er 1924, hvor grønlænderen Otto Frederiksen sammen med sin hustru Elisabeth etablerede sig i Qassiarsuk som fåreavler. Otto var en pioner på mange måder. Han var den første der bosatte sig permanent i Qassiarsuk, siden nordboerne forsvandt. Han var også den allerførste generation af landmænd i Grønland, så han er ikke vokset op med forældre og bedsteforældre, der har kunne vise ham vejen, og han havde heller ikke mange andre landmænd at dele erfaringer med.

Otto var oprindelig tømrer, og han havde også tilbragt noget tid på den nyligt anlagte forsøgsstation for landbrug; Upernaviarsuk ved Qaqortoq, hvorfra han lånte 145 får til at starte op med i Qassiarsuk. Familien klarede sig godt. De anskaffede sig hurtigt også et par køer og en hest, og allerede efter nogle år, kunne de levere det lånte antal får tilbage. Otto og Elisabeth havde 6 børn. Den første søn de fik, efter at de var flyttet til Qassiarsuk, døbte de Erik Røde Frederiksen. De kendte udmærket til områdets historie og Qassiarsuks fortid. Efterhånden kom der også andre familier til, og der voksede et helt lille samfund op, og i 1936 fik bygden en kirke, der også fungerede som skole de første mange år.

Qassiarsuk kirke

Hvis du besøger Qassiarsuk i dag, skal du kigge ind i det lille hvide hus, der ligger midt i bygden, med en mindesten udenfor. Det er Otto Frederiksens hus, som han byggede i 1924, og det står åbent som en lille mindestue for besøgende. Indenfor skaber lidt gamle møbler og især billeder på væggene en stemning, så du nemmere kan forestille dig livet her i bygden for 100 år siden.

indenfor i Otto Frederiksens hus
foto af Otto Frederiksens familie

I det sidste nedslag hopper vi frem til i dag, og vi bevæger os over land til Tasiusaq fåreholdersted, som Hansêrak Frederiksen, der var søn af Otto og Elisabeth, grundlagde. Alle Otto Frederiksens sønner blev fåreholdere, og døtrene blev gift med fåreholdere. To sønner fortsatte bedrifterne i Qassiarsuk, men én flyttede ind i bunden af fjorden, og byggede sit sted op ved Qinngua, og Hansêrak flyttede over land til Sermilik fjord, og anlagde fåreholdstedet Tasiusaq. Hansêrak var jo vokset op på et fåreholdersted, så det var ikke en hel ukendt verden, men det var stadig pionerarbejde med at rydde marker for sten og bygge huse, stalde og veje. Der var også stadig langt til naboen, og til en butik, når man havde behov for noget, man ikke selv kunne fremstille.

Tasiusaq
landbrug i Sydgrønland

I dag er det Klaus og Aviaja der driver fåreholderstedet i Tasiusaq. Klaus er Hansêraks barnebarn, og altså 4. generation efter Otto Frederiksen. Landbruget i Sydgrønland har udviklet sig meget gennem de sidste årtier. Der er sket en stor modernisering, og det vigtige arbejde med at skaffe vinterfoder, er nu fuldstændig mekaniseret med pakning af høet i wrapballer, som ikke kræver helt så stabilt sommervejr som gammeldags høhøst.

Mange fåreholderfamilier har også udvidet deres indtægtskilder. Aviaja har uddannet sig til skolelærer og arbejdet på skolen i Qassiarsuk, samtidig med at hun involverer sig i turisme og tilbyder overnatning for turister på deres gård.

Tasiusaq

Når du besøger et fåreholdersted i Sydgrønland i dag, kan du måske godt blive lidt overrasket over, at deres liv umiddelbart ligner enhver moderne families i Danmark eller Europa, de er bare bosat i en enestående natur. De har bil, snescooter og ATV, eget elværk og sågar internet, dog med begrænset adgang. Hvis du bliver lidt længere, tager en overnatning og får en snak med Aviaja, får du imidlertid også et indblik i et liv, der på mange måder stadig er lidt ud over det sædvanlige.

Selvom vi tænker, at fysiske afstande ikke betyder noget i år 2020, så kan der stadig være meget langt til omverden fra Tasiusaq. Når noget går i stykker, og det ikke er til at få fat i reservedele. Hvis nogle bliver syge, og når telefon- og internetforbindelsen forsvinder. Det sidste er ikke ualmindeligt, og derfor har alle fåreholdere også beholdt deres gamle VHF-radio, som tidligere var deres eneste kommunikationsmiddel. Og så kræver det et godt familiesammenhold at vide, at når vinteren nærmer sig, så ser man måske kun ganske få andre mennesker de næste flere måneder.

fåreholder ved Tasiusaq

Læs også om vandreture i Qassiarsuk området; enten En unik dagstur eller Flerdagsture ved Qassiarsuk

Eller gå tilbage til kortet over Sydgrønland