Ivittuut – den smukke spøgelseby
Ivittuut er navnet på det tidligere lille samfund og kryolitmine, som ligger bare 4-5 km fra Grønnedal, forbundet med en grusvej der snor sig langs fjorden. Stedet er lidt af en spøgelsesby i dag, med en meget speciel – og lidt Klondyke-agtig – stemning. Det er også et af de bedste steder at lede efter flotte sten og mineraler i Sydgrønland, da området omkring det gamle brud er fyldt med opgravninger og restprodukter fra minen, både med kryolit, men også med en masse andre spændende smykkesten og bjergarter.
Kryolit er bare ét, af de næsten 100 forskellige mineraler der findes i området, men det var det, som allerede i midten af 1800tallet, blev anledning til anlæggelsen af en mine og starten på en fascinerende historie. De første år blev kryolitten bare brugt til fremstilling af soda (til sæbe og rengøringsmidler). Der var mange logistiske problemer med at få det brudt, bragt om bord på skibe og fragtet til Danmark, da det stadig var i sejlskibenes tid, og minedriften foregik med håndkraft – hammer og mejsel, stiger og trillebøre! Minearbejderne, der kom fra Danmark, boede i små huse med haver og husdyr, men det fungerede ikke optimalt, og de havde problemer med skørbug om vinteren de første år. Senere lærte de at spise grønlandsk proviant i form af bl.a., sællever og mattak (hvalhud), som er vigtige kilder til C-vitaminer i Grønland. På kirkegården beretter skriften på gravstenene om et hårdt liv, hvor mennesker er omkommet både i minen, på havet og af sygdom i denne første tid.
Senere begyndte man at bruge kryolit som katalysator i aluminiumsindustrien, og det blev for alvor vigtigt i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig til fremstilling af fly. Minen blev moderniseret og brydningen foregik nu med sprængstof, tipvogne og kraner. Ivittuut er det eneste sted i verden, hvor kryolit findes i en mængde, så det kan betale sig at udvinde det, og det blev en vigtig handelsvare for Grønland under 2. verdenskrig, hvor salget af kryolit til USA var med til at forsyne Grønland med varer, mens forbindelsen til Danmark og Europa var afbrudt.
I løbet af 1960erne blev det sidste kryolit udvundet fra minen, og i dag fremstilles kryolit syntetisk. Det åbne brud blev langsomt fyldt op af indtrængende vand, og minen lukkede endegyldigt i 1987. Tilbage ligger historien i de tomme huse og gamle bygninger, på kirkegården med gravstene og store, hvide trækors, ved den tilgroede tennisbane anlagt på kryolit til funktionærerne, og så selvfølgelig i den store dybe sø, vi kan gå rundt om, og som engang var en åben mine.
Hele Ivittuuts historie var beskrevet med billeder og genstande på bygdens meget fine museum, der åbnede i 2006, og som vi var så heldige at besøge i 2013. I dag er det hele desværre pakket ned i kasser og ligger i Nuuk, og vi håber bare, at det engang i fremtiden kan komme tilbage til sin rette plads i Ivittuut, så historien og minderne ikke langsomt forsvinder…
Læs også om: Vandreture ved Grønnedal
Eller: Vandring med moskusokser
Eller gå tilbage til kortet over Sydgrønland